– Vi risikerer at pakke børnene ind i vat, siger ekspert om skældud-fri skole

På den østjyske skole Herskind Skole skal lærerne ikke længere skælde børnene ud.

Skældud er nemlig uhensigtsmæssigt, lyder det fra skolelederen samt en skoleforsker, der mener, at man hellere skal have en tilgang til børnene, hvor man møder dem med venlighed, respekt og forståelse.

Men beslutningen om at droppe skældud vækker bekymring hos Lise Andersen, specialist i børnepsykologi.

Hun fortæller, at forskning viser, at fysisk og psykisk vold er skadelig, og at det kan sidestilles med psykisk vold, hvis man skælder rigtig meget ud.

– Børn, der udsættes for skældud ti gange om dagen, kan lide skade af det, men det her er et spørgsmål om balance, siger Lise Andersen.

– Skældud har omkostninger

Hun mener, at det overordnet handler om at møde børn med omsorg og respekt.

– Jeg tænker, at der jo ikke er nogen skoler, som ønsker at styre deres børn ved hjælp af skældud, lyder det fra Lise Andersen.

Kasper Jensen, som er skoleleder på Herskind Skole, fortæller, at børnene bliver kede af det, når de bliver skældt ud, og at det kan gå ud over deres selvværd.

Diskussionen begynder at vende, så vi nu kigger på hinanden og tænker: “Hvordan i alverden får vi nogle mere robuste børn?”

Lise Andersen, specialist i børnepsykologi

Samme melding kommer fra skoleforsker og forfatter til en bog om skældud Louise Klinge.

Hun definerer skældud som “at udtrykke sig på en meget uvenlig måde uden at tage hensyn til barnets perspektiv”.

– Skældud har mange omkostninger, som der er mange, der ikke er vidende om, forklarer Louise Klinge.

Eksempelvis kan det ifølge hende have langsigtede konsekvenser for børnene i form af lavt selvværd og depression.

Derudover kan man “komme utrolig meget længere med at sige tingene på en stille og rolig måde”.

Endnu et lag vat

Omvendt påpeger Lise Andersen, specialist i børnepsykologi, at vi de seneste ti år har brugt tid på at tale om ‘curlingbørn’ – børn, der bliver overbeskyttet og serviceret af deres forældre, uden forældrene stiller krav til børnene.

– Og der er ingen tvivl om, at diskussionen begynder at vende, så vi nu kigger på hinanden og tænker: “Hvordan i alverden får vi nogle mere robuste børn?”.

I den sammenhæng kan hun blive bekymret for, at vi “pakker børnene ind i vat”, hvis vi som samfund ender med at skære alle negative følelser ud af børns hverdag som eksempelvis skældud.

– Robusthed handler jo ikke om at blive pakket ind i vat. Og jeg kan godt være bekymret for, om det kan blive endnu et lag vat, når børnene ikke skal møde lærere, der indimellem bliver vrede.

Lise Andersen pointerer, at der kan være situationer, hvor det er naturligt, at lærere bliver vrede og råbende, og i sidste ende tror hun ikke på, at nogen tager skade af at blive skældt ud.

– Jeg mener, at børn skal møde vrede og frustration i deres liv.