fbpx

Sverige går igen den modsatte vej af Danmark, men vi ved endnu ikke, hvem der får ret

Mens store dele af verden lukkede ned for at stoppe smitten med coronavirus, holdt Sverige landet så godt som åbent.

Og nu har svenskerne igen valgt en strategi, der skiller sig ud.

For mens flere lande – blandt andet Danmark og Norge – på det seneste har skruet op for testkapaciteten, er det blevet sværere for svenskerne at få en coronatest. Myndighederne har meldt ud, at vaccinerede med symptomer ikke længere skal testes, og flere steder koster det penge at blive testet.

Beslutningen om at skrue ned for testindsatsen sker, mens smitten har godt fat i mange europæiske lande, og den er “noget speciel”, siger Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet.

– Det virker som en lidt mærkelig og lidt præmatur beslutning på nuværende tidspunkt. For man mister noget viden at styre efter, hvis man ikke tester i samme skala, siger han.

Har skabt debat

Statsepidemiolog Anders Tegnell og de svenske sundhedsmyndigheders strategi har også mødt kritik fra flere hjemlige eksperter. En af dem er Jan Albert, professor på Karolinska Instituttet, som i Aftonbladet kalder det “for tidligt”, når man skeler til stigningen i smitten i Tyskland og Danmark.

– Lige nu ser vi øget smittespredning omkring os, og i det lys burde man have været i stand til at vente, siger han.

Det er Anders Sonnerborg, der er professor i klinisk virologi og infektionssygdomme på samme universitet, enig i.

– Jeg har svært ved at se, hvordan det at vente et par måneder ville være et stort indgreb i folks liv, siger han til Reuters.

Men de svenske myndigheder holder indtil videre fast i, at hygiejne og afstand kan holde smitten i skak. Og hvis den stiger, så vil det hurtigt være muligt at skrue op for testkapaciteten igen, lyder det fra Sara Byfors fra Folkhälsomyndigheten – den svenske pendant til Sundhedsstyrelsen.

Sammenligningen, der ikke giver mening

Sara Byfors og Anders Tegnell anser det ikke længere for nødvendigt at teste i samme grad som før på grund af en kombination af to ting:

Dels at Sverige har en ret høj vaccinationstilslutning, og dels at landet har haft forholdsvis lave smittetal de seneste uger på mellem 500 og 1300 daglige smittede. De seneste dages danske smittetal ligger over 3000 personer.

Men de svenske smittetal skal læses i lyset af, at man tester langt færre end for eksempel i Danmark, påpeger Jens Lundgren. Han kalder antallet af test for “en kolossalt vigtig faktor” for, hvor mange smittede et land registrerer.

Så hvis man tester meget begrænset, vil smittetallet falde helt af sig selv. Og derfor, mener han, vi bør være meget påpasselige med at sammenligne smittetal på tværs af landegrænser.

– Sveriges teststrategi er et eksempel på, at vi skal holde op med at sammenligne på den her måde, for det giver ikke meget mening, når det er så forskellige strategier, siger Jens Lundgren.

Et andet, bedre tal

Fortolkningen af daglige smittede er ifølge Jens Lundgren blevet “virkelig kompliceret” sammenlignet med sidste efterår. For nu dækker tallet over både de vaccinerede, uvaccinerede og tidligere smittede.

Han understreger, at tallet og testene stadig har en værdi, fordi de i grove træk viser smittespredningen, og kan bruges til at overvåge pandemien. Men de kan ikke stå alene.

– Jeg mener ikke længere, at det giver mening at se på smittetallene som den bedste indikator på alvorligheden, siger Jens Lundgren.

I stedet for at have fokus på antallet af smittede, både de udenlandske og vores egne, mener han, at det bør det være indlæggelser, der for alvor betyder noget.

– Indlæggelserne er det allervigtigste parameter at holde styr på, selv om det også har sine begrænsninger, siger Jens Lundgren.

Hvilken strategi vinder?

Anders Tegnell står på mål for den svenske strategi i et interview med Financial Times.

Ifølge ham er Sverige gået fra at gøre sig bemærket til at ligge i midten af feltet, når det handler om coronahåndtering.

– Nu er vi to år inde i det her, og Sverige stikker ikke rigtig ud. Vi er ikke de bedste, men virkelig heller ikke de værste. Derfor vil jeg gerne høre: hvad godt har alle de her drakoniske tiltag gjort for nogen?, siger han til den amerikanske avis.

Ifølge Jens Lundgren kan det spørgsmål først besvares på den anden side af pandemien.

For godt nok ligger de samlede svenske dødstal højere end de danske, men den svenske strategi med flere smittede i første del af pandemien kan vise sig at være en styrke. Måske vil kombinationen af immuniteten fra smitte og bagefter vaccinestikkene vise sig at give en bedre beskyttelse end hos usmittede vaccinerede, påpeger den danske professor.

– Men vi ved ikke endnu, om svenskerne betalte en pris til at starte med, som de får en fordel af senere. Og hvem der i det hele taget har valgt rigtigt, vil først blive tydeligt i slutningen af pandemien, siger Jens Lundgren.