fbpx

Putin lover ikke at udnytte Europas krise – men kan vi stole på ham?

Europa er afhængige af gas fra Rusland.

Derfor kunne man måske have forventet, at den russiske energigigant Gazprom ville have forsøgt at udnytte den igangværende energikrise med rekordhøje priser til at forsøge at sælge mere gas til europæerne.

Men det er ikke sket.

Måned efter måned har russerne booket nogenlunde den samme kapacitet for transit af gas til Europa, og da tallene for november blev offentliggjort mandag, var billedet det samme:

Gazprom har heller ingen forventning om at skulle sende ekstra gas til Europa den kommende tid – hverken gennem ledningerne i Polen eller Ukraine.

Den russiske regering har gentagne gange afvist, at den med vilje tilbageholder gas, som der ellers er blevet spekuleret i.

I sidste uge kaldte præsident Vladimir Putin det for det rene nonsens at mistænke Rusland for at bruge sin gas som et politisk våben.

– Selv i de mest komplicerede perioder af Den Kolde Krig leverede Rusland regelmæssigt og levede til fulde op til sine kontraktlige forpligtelser og forsynede Europa med gas, sagde han.

Faktisk er tanken om at bruge gas som politisk våben, ifølge Putin, “helt udelukket”.

Men kan vi stole på det?

Omstridt gasledning

Et centralt punkt for beskyldningerne mod Rusland er den omstridte gasledning Nord Stream 2, der går via Østersøen til Tyskland.

Konstruktionen blev færdiggjort i sidste måned, og nu mangler kun de endelige godkendelser fra de tyske myndigheder, før den kan tages i brug.

Men russerne er meget utålmodige og føler i forvejen, at de er blevet voldsomt politisk chikaneret i forbindelse med projektet.

Det forklarer Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Derudover analyserer han i dag russisk politik i Kristeligt Dagblad.

Han henviser til, at Rusland allerede tidligere i denne uge fyldte ledningen med teknisk gas og efterprøvede, at systemet virker.

– Nu har de et udestående med, hvornår de kan åbne hanerne, og det ser de hellere ske før end siden. Her kan de så have spekuleret i at sige til europæerne, at “vi ikke har booket andet gas til jer, men vi har den her ledning helt klar, hvis I skynder jer at få den godkendt”, siger Jens Worning.

– De vil gerne ændre spillereglerne, og de vil gerne tjene penge på at sælge gas til os, siger han.

Men Rusland har også langt større mål med sine naturressourcer end at sælge gas.

Fra modstander til partner

Skulle man være i tvivl om dette, kan man bare se på udtalelser fra landets EU-ambassadør, Vladimir Chizhov, til Financial Times tidligere på måneden.

Her understregede ambassadøren, at Rusland ikke er skyld i Europas krise. Men han påpegede samtidig, at EU bør stoppe med at anse Rusland som en modstander, hvis man vil have hjælp til at løse krisen.

– Sagens kerne er bare et spørgsmål om ordvalg. Hvis du ændrer modstander til partner, så bliver tingene lettere løst. Når EU finder nok politisk vilje til at gøre dette, ved de, hvor de kan finde os, sagde Chizhov.

Altså en noget-for-noget-tankegang.

Forholdet mellem EU og Rusland har i flere år været under pres efter konflikten i Østukraine og russernes annektering af Krim-halvøen, som fik EU til at indføre diplomatiske og økonomiske sanktioner.

Vi kan ikke stole på det

Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved DIIS

Det er i den sammenhæng, at man ifølge Jens Worning skal forstå den russiske ambassadørs udtalelser, som han betegner som “typisk russisk retorik”.

– De vil gerne bare glemme stridighederne. De ser ingen grund til at tale om annekteringen af Krim-halvøen, om krigen i Østeuropa eller om russisk valgindblanding. De mener, at EU bare skal se at komme til fornuft, siger den tidligere generalkonsul.

Ekspert stoler ikke på Putins ord

På den baggrund passer den nuværende situation med energikrisen i Europa derfor russerne rigtig fint, lyder det.

Priserne går op, og det styrker deres position i det interne forhold, at europæerne er kommet i klemme.

– Putin sidder med nogle esser, som han selv kan beslutte, hvornår han spiller ud, siger Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med speciale i Rusland.

På naturgasområdet er der selvsagt en gensidig afhængighed med en sælger og en køber, men afhængigheden er ulige fordelt, forklarer han.

Rusland kan nemlig nemmere komme gennem vinteren uden penge fra EU, end europæerne kan klare sig uden gassen.

Derfor skal vi heller ikke lægge for meget i Putins formaninger om, at Rusland aldrig kan finde på at bruge gasforsyningen som politisk våben. For den vil være et “betydeligt” pressionsmiddel.

– Vi kan ikke stole på det nu, og slet ikke hvis det kommer til en større konflikt, siger Flemming Splidsboel Hansen.

Samme melding lyder fra Jens Worning, der sagtens kan se en situation for sig i fremtiden, hvor Rusland vil ramme EU eller gamle sovjetstater i det nuværende i Østeuropa og Baltikum, hvor mange hjem stadig er koblet direkte op på russisk gas.

– Her kan russerne udløse en stor krise ved at lukke for gassen. På den måde minder krisen os om, at de godt kan lide at have fat i den lange ende, siger Jens Worning.

Sårbare EU-lande

Den europæiske energikrise er også på dagsordenen ved torsdagens EU-topmøde i Bruxelles.

– Europa er for afhængig af gas og for afhængig af gasimport, sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag ifølge Euronews.

Hun mener, at landene har sat sig i en for sårbar situation, når de må importere 90 procent af deres gas – heraf størstedelen fra Rusland.

Ifølge von der Leyen er der behov for at fremskynde omlægningen til grønne energiformer som sol og vind, der kan produceres af landene selv.