fbpx

På østjysk skole er det slut med skældud – og det er godt for børnene, siger ekspert

Råben og vrede udbrud er formentlig noget, mange kan genkende fra deres skolegang.

Men det skal nu være fortid på den østjyske folkeskole Herskind Skole.

Skolen vil i stedet for skældud møde eleverne med nysgerrighed, hvis de overtræder skolens regler, forklarer skoleleder Kasper Jensen.

Og det er der en helt særlig grund til:

– Der er lavet rigtig mange interviews med børn, og børnene bliver kede af det, når de får skældud. Det går ud over deres selvværd, og det gør ikke noget godt for dem, siger han.

Jeg får en kæmpe klump i maven

Søren Hede Enevoldsen, 6. klasse

Søren Hede Enevoldsen går i 6. klasse på Herskind Skole, og han kan tydeligt mærke, at de voksne ikke længere skælder ud.

– De siger det stille og roligt på en gode måde. Det, synes jeg, er ret fedt, siger eleven.

Han har prøvet at få skældud nogle gange, og det var ikke særligt sjovt, lyder det:

– Jeg får en kæmpe klump i maven.

Handler om anerkendelse og respekt

Samme positive melding kommer fra Mathilde Nørmølle, der er lærer på Herskind Skole. Hun synes, det er dejligt, at lærerne ikke længere skal skælde ud.

For det er noget, som skaber god stemning både blandt elever og lærere.

Hun fortæller, at hun har øvet sig over en periode, og at det for hende handler om at have en anerkendende og respektfuld tilgang til børnene.

At man ikke skælder ud, betyder ikke, at børnene ikke ved, hvad jeg forventer af dem

Mathilde Nørmølle, lærer på Herskind Skole

Mathilde Nørmølle har dog også skældt ud i sin tid som lærer – særligt da hun var nyuddannet. Men efterhånden begyndte hun at fokusere på at holde ro, tale venligt og være hjælpsom overfor børnene.

Også i situationer, hvor hun ellers ville have haft lyst til at skælde ud.

– Jeg har det også meget bedre bagefter og føler ikke, at jeg har mistet besindelsen, siger hun.

Kan der ikke være situationer, hvor skældud er svært at undgå?

– Det kan der helt sikkert. Det kan for eksempel være, hvis man bliver forskrækket over et eller andet, og man reagerer ud fra sine impulser, siger hun.

Men Mathilde Nørmølle øver sig på at bevare roen og trække vejret, når der sker ting i klasseværelset, som ikke er hensigtsmæssige.

Derudover har hun fokus på, hvorfor barnet ender i den pågældende situation.

– Er det, fordi jeg har stillet for høje eller lave krav? Er det, fordi barnet er i en relation med sine klassekammerater, som ikke er hensigtsmæssig?, spørger hun.

Mathilde Nørmølle understreger, at hun som lærer stadig sætter grænser, selvom hun ikke skælder ud.

– Jeg er stadig meget tydelig i min rammesætning. Så det, at man ikke skælder ud, betyder ikke, at børnene ikke ved, hvad jeg forventer af dem, lyder det fra læreren.

Skældud går ud over alle børn

Herskind Skole læner sig op af bogen ‘Skole uden skældud’, som skoleforsker og forfatter Louise Klinge har været med til at skrive.

Hun definerer skældud som “at udtrykke sig på en meget uvenlig måde uden at tage hensyn til barnets perspektiv” og understreger, at der er forskel på skældud og på at irettesætte.

– Skældud har mange omkostninger, som der er mange, der ikke er vidende om, forklarer Louise Klinge.

For det første betyder det meget for børnenes trivsel, tryghed, læringsprocesser og glæden for at gå i skole, lyder det.

Og så går skældud ifølge skoleforskeren ikke kun ud over det barn, der bliver skældt ud. Det går også ud over resten af eleverne, som ser barnet blive skældt ud.

– Skældud “drypper nedad”. Rigtig meget mobning skyldes, at der er blevet sat en dagsorden om, at det er okay at tale hårdt og nedværdigende til hinanden, fortæller forskeren.

Desuden ved man ifølge Louise Klinge, at skældud har langsigtede negative konsekvenser i form af lavt selvværd og depression.

Undtagelsen er ikke problemet

Det er ifølge Louise Klinge forståeligt, at voksne nogle gange kommer til at skælde ud. Derfor skal man ifølge hende fokusere på at nedbringe mængden af skældud.

Men så er det helt store spørgsmål: Hvad kan man gøre i stedet for at skælde ud?

– Man kan komme utrolig meget længere med at sige tingene på en stille og rolig måde. For når den voksne er rolig, mindsker det, at barnet er i affekt, siger Louise Klinge.

Hun forklarer, at det ikke er undtagelsen, der er problemet. Ifølge hende er udfordringen, at man på mange skoler i Danmark som udgangspunkt møder børn på en hård måde uden blik for deres perspektiv.

Og det er netop der, man som skole og lærer kan sætte ind, lyder det.