Nye rejsevejledninger: Norge åbner for danske rejsende

Indrejserestriktionerne til Norge lempes, og langt de fleste danskere kan nu se frem til at rejse til vores naboland helt uden restriktioner.

Det fremgår af Udenrigsministeriets ugentlige opdatering af rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut.

Indrejserestriktionerne lempes fra lørdag 25. september klokken 16.

Det betyder, at alle danskere, som udgangspunkt kan rejse ind i Norge også personer, der ikke er færdigvaccineret. Krav om test før ankomst til Norge fjernes. Krav om test ved ankomst fjernes for rejsende fra grønne og orange lande/områder.

Er man bosat i Region Hovedstaden, skal man dog være opmærksom på, at voksne skal i karantæne efter indrejse, hvis de ikke er færdigvaccineret.

De nye restriktioner kommer, efter at smittetallene og antallet af indlæggelser på hospitalerne er faldende. Samtidig har den norske regering har en forventning om, at at en stor del af befolkningen om få uger er færdigvaccineret.

Regioner i Frankrig, Italien, Schweiz og Spanien bliver grønne

En række regioner i Frankrig, Italien, Schweiz og Spanien ændres fra gul til grøn i rejsevejledningen.

Det betyder, at danske rejsende – uanset vaccinationsstatus – kan rejse på ferie til disse områder uden at skulle testes ved hjemkomsten til Danmark.