fbpx

Lærer fra TV 2-dokumentar til politikere: – Hvorfor lyttede I ikke?

Hvordan sikrer man den bedste folkeskole, der tager højde for det enkelte skolebarns behov?

Det spørgsmål har været på dagsordenen i kommunalvalgkampen, siden TV 2 sendte dokumentaren ’Smertensbørn’, som viser kaotiske tilstande i en 6. klasse på Høng Skole.

I en særudgave af TV 2-programmet ‘Højlunds Forsamlingshus’ søndag rasede debatten om inklusion i skolen så igen.

Børnene har brug for akut hjælp

Allan Mortensen, skolelærer, Høng Skole

Blandt deltagerne i forsamlingshuset var en række lokalpolitikere, menige borgere og så Allan Mortensen – læreren fra den kaotiske skoleklasse i dokumentaren.

Han mener, at politikerne var advaret om inklusionsreformen, der blev indført i 2012.

– Vi var mange lærere, der råbte op og sagde, at det kommer til at gå ud over dem med diagnoser og dem, der sidder og venter på at modtage undervisning. Hvorfor lyttede I ikke?, siger han direkte henvendt til politikerne i panelet.

Kunne ikke se dokumentar

Allan Mortensen var langtfra den eneste med kritik af folkeskolen i Højlunds Forsamlingshus.

En anden af de fremmødte borgere var Pia S. Hansen, der slet ikke kunne se dokumentaren.

Den mindede hende for meget om hendes egen søns historie. Han fik først sit liv tilbage, da sønnen var kommet i et specialtilbud, lød det.

– Vores øvrige børn lider heller ikke mere. Det har været en lang og sej kamp.

Og en tredje deltager, Brian Mikkelsen, der efter eget udsagn er “en udbrændt pædagog fra Assens”, blev så rørt, da han så dokumentaren, at han måtte deltage i debatten i Højlunds Forsamlingshus på grund af Magnus – et af børnene i dokumentaren.

Magnus lider af infantil autisme, men skiftede først efter mange år fra en almindelig folkeskoleklasse til et specialtilbud.

Ifølge Brian Mikkelsen handler det ikke om, at opdele folk i et a- og et b-hold, men som træner for det lokale fodboldhold fik han gode erfaringer:

– Da jeg delte børnene op, kom der nye stjerner, for lige børn leger bedst, siger han.

Trist politiker tror på lokal model

Blandt de fremmødte politikere i Højlunds Forsamlingshus var Herning-borgmester Dorte West (V).

Hun blev lidt trist og provokeret over anklagen om, at politikerne ikke skulle have lyttet til advarsler fra kritikerne af inklusionsreformen.

I hendes verden vurderer man også helst børn enkeltvis, men det handler også om penge, og i Herning er man presset af stigende udgifter.

– Jeg tror ikke, der er nogen kommuner, der siger, at de er lykkedes, men det kan ikke være et mål i sig selv, at man vil ekskludere børn fra fællesskabet, men finde ud af, hvordan man laver løsninger, der tilgodeser de enkelte børn.

West frygter, at man risikerer at ekskludere elever fra lokalsamfundet, hvis de sendes ud af den lokale bys skole.

Derfor har man på visse skoler i Herning oprettet et lokale, der kaldes for “pusterummet”.

Det er ifølge Dorte West ikke en specialklasse, men et kompromis, hvor elever med specielle behov kan gå hen og få frisk luft inden de efterfølgende vender tilbage til undervisningen:

– Det er i stedet for, at vi sender dem til et specialtilbud i nabobyen, for så ekskluderer vi dem, og det kan få store konsekvenser, siger West.

Brug for akut hjælp

Formanden for Folketingets børne- og undervisningsudvalg, Anders Kronborg (S), mener, at “vi er nået langt”, når politikerne er nået til enighed om, at der er børn, der ikke har det godt.

Han tror man hjælper børnene, hvis der er mest mulig struktur.

– Det hjælper børnene, hvis der er kendte voksne omkring dem og faste rammer. Og så tror jeg på, at det er hårdt at være lærer, og ressourcerne er der ikke altid.

For Allan Mortensen står det klart, at man bør handle på tværs af byråd og folketing – hellere i går end i morgen.

– Vi oplever, at børn skal vente fire år i folkeskolen, hvor de synes, det er frygteligt at være, men de har brug for akut hjælp. Kan vi ikke give dem det, er det lose lose.