Krisen udstillede Tysklands store problem, som Merkel forsømte at løse

Angela Merkel har italesat det igen og igen.

Én ting, som hun mere end noget andet fandt afgørende for Tysklands fremtid.

I 2010 var det således en topprioritet for hendes regering.

I 2015 udpegede hun det som afgørende for at kunne opretholde den tyske velstand.

Og i 2018 anså hun det som en “seriøs udfordring” med “ingen tid at spilde”.

Men da coronakrisen sidste år ramte Tyskland, stod det hurtigt klart, at udfordringen langt fra var løst.

Tværtimod blev landets helt store problem nu for alvor udstillet.

Det store efterslæb på digitaliseringen af samfundet havde efterladt tyskerne med langsomt internet, utilstrækkelige it-systemer i den offentlige sektor og en utidssvarende afhængighed af faxmaskiner.

Vi er bare besat af papir

Dirk Neubauer, borgmester i Augustusburg

Det stod pludseligt klart for mange, at landet slet ikke var rustet til det 21. århundrede.

– Coronapandemien har kastet lys over alle de her problemer, der i mere end ti år har været velkendt for alle i politik og det offentlige. Vi har kendt til problemerne, men intet er sket, siger Michael Pfefferle fra brancheorganisationen Bitkom til Deutsche Welle.

Kuglepen, papir og fax

Et af de bedste eksempler på den fejlslagne digitalisering er den langsommelige og besværlige indrapportering af coronadata.

I lang tid foregik det i Tyskland med udskrevne Excel-ark, som blev udfyldt i hånden og faxet ind til sundhedsmyndighederne, hvor de manuelt blev indtastet på en computer.

Der fandtes allerede et tyskudviklet it-system, som kunne løse opgaven med smitteopsporing og identifikation af hotspots. Men selvom det blev benyttet i andre lande, havde de tyske myndigheder ikke fået udbredt systemet hos dem selv.

Konsekvensen blev en forsinkelse på smittedata, der gjorde det svært for myndighederne at få overblik over situationen.

Da udrulningen af vacciner gik i gang, sakkede Tyskland igen bagefter. Blandt andet på grund af manglende digitalisering.

– Vi er bare besat af papir. Og det bremser os massivt, sagde Dirk Neubauer, borgmester i Augustusburg, til Financial Times.

Selv den tyske regering har i årevis stædigt fastholdt brugen af fax, som politikerne anser som mere sikker end e-mails.

En opgørelse viste sidste efterår, at regeringen stadig benytter omkring 900 faxmaskiner fordelt på forskellige ministerier, og først i januar i år besluttede Forbundsdagen at udfase faxen fra næste valgperiode.

En nyhed, som fik mediet Politico til sarkastisk at pointere, at “Ja, denne artikel er udgivet i 2021”.

Hjemmeskole med udfordringer

Som i mange andre lande betød nedlukningen af samfundet under coronakrisen også i Tyskland, at skolebørn måtte modtage hjemmeundervisning.

Men selvom de tyske skoler ifølge en OECD-undersøgelse kom godt igennem krisen, var det ikke uden problemer. Ifølge OECD halter skolerne nemlig omkring ti år bagefter på digitaliseringen.

– Lærerkompetencerne, de tekniske muligheder og især onlineplatformene er meget ringe i Tyskland, siger Andreas Schleicher, uddannelseschef i OECD, til SWR.

Mange elever havde også svært ved at følge onlineundervisningen på grund af langsomt internet i hjemmet.

Et velkendt problem i Tyskland, der også umuliggjorde hjemmearbejde på mange arbejdspladser under pandemien.

– Det har været en øjenåbner for mange i Tyskland, herunder politikerne. Da pandemien ramte, oplevede mange på egen krop, hvor centralt internettet er blevet for deres hverdag, siger Janosch Delcker, ledende teknologikorrespondent hos Deutsche Welle, til TV 2.

Det langsomme net

Problemet er særlig stort uden for de større byer, hvor mange tyskere stadig har en internethastighed, som de færreste i Danmark ville stille sig tilfredse med.

En rapport fra juni i år advarede om, at langsomme internetforbindelser bremser udviklingen i landdistrikterne, og at det i værste fald kan føre til, at områderne i 2040 har mistet en fjerdedel af deres befolkning.

Mange af Tysklands små og mellemstore virksomheder ligger netop i disse områder.

– Derfor bliver det i stigende grad et problem for Tysklands økonomi, når man tager i betragtning, at de små og mellemstore virksomheder traditionelt set har været rygraden for landets velstand, siger Janosch Delcker til TV 2.

Han betegner udviklingen som en konsekvens af bureaukrati, markedssvigt og manglende politisk engagement.

For selvom Angela Merkel i mere end ti år har italesat vigtigheden af at forbedre de digitale muligheder i alle dele af landet, er nationale handlingsplaner blevet udskudt igen og igen.

I dag har kun 59 procent af de tyske virksomheder med over ti ansatte adgang til hurtigt internet. I Danmark ligger det tal på 87 procent.

Hest versus internettet

For at illustrere internetproblemet gennemførte det tyske medie WDR i slutningen af 2020 et forsøg.

Forsøget omhandlede en lokal fotograf i landsbyen Oberkirchen, der skulle sende fire gigabyte billeder til sin arbejdsgiver. Mens fotografen satte en overførsel i gang via computeren, sendte mediet en disk med billederne afsted på hesteryg.

Vi kunne og burde have klaret os bedre

Angela Merkel, kansler, Tyskland

Hesten travede stille og roligt de ti kilometer hen til arbejdsgiveren og var fremme efter en god times tid. Efter yderligere en time var den vendt retur og tilbage i sin stald.

På dette tidspunkt havde computeren via internettet gennemført 61 procent af overførslen og anslog den resterende tid til cirka 2 timer.

Forundring over sløve tyskere

Det store efterslæb på digitaliseringen betyder, at Tyskland halter langt efter mange af sine europæiske naboer.

Europa-Kommissionens DESI-indeks måler medlemslandenes digitalisering på baggrund af 44 indikatorer inden for 5 overordnede områder.

Her lå Tyskland i 2020 på en samlet 11. plads ud af de nuværende 27 EU-lande. Inden for digitalisering af det offentlige var de nede på en placering som nummer 20.

Mange steder i Tyskland kræver det stadig fysisk fremmøde og underskrifter på papir for at få klaret ting, som vi i Danmark for længst har vænnet os til at fikse online.

Netop Danmark fremhæves sammen med lande som Sverige, Finland og Estland ofte som foregangslande på den digitale front.

Da den estiske præsident, Kersti Kaljulaid, i 2019 blev interviewet af tyske Der Spiegel, udtrykte hun forundring over, hvor meget Tyskland haltede bagefter.

– Vi taler et hul på næsten 20 år. Vi havde ikke troet, at store økonomier ville tillade sig selv at sakke bagud inden for digitalisering, sagde hun.

Merkels forsømmelse

I de seneste 16 år har den øverste politiske leder i Tyskland heddet Angela Merkel.

Derfor peger pilen også på den tyske kansler, mener blandt andre Stern-redaktør Rune Weichert. I en leder tidligere i denne måned skrev han, at Tyskland inden for digitalisering er et uland:

– Flygtninge, finanser, corona – i krisetider har Merkel vist, at hun kan sætte kursen for dette land. Men når det kommer til digitalisering, har hun fejlet, skrev han.

Der er dog sket noget. Blandt andet med en bekendtgørelse fra 2017, som pålægger myndighederne at gøre omkring 600 offentlige tjenester digitale inden udgangen af 2022.

Derudover har coronakrisen allerede sat yderligere skub i den nødvendige digitalisering i Tyskland.

– Men det er klart, at Merkels karakterbog ikke ser prangende ud på det her område. Det er ikke noget, hun for alvor har fået sat sig i spidsen for, siger Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa og ekspert i tysk politik.

Angela Merkel har da også selv erkendt, at digitaliseringen – til trods for mange store ord gennem årene – er blevet forsømt på hendes vagt.

– Vi kunne og burde have klaret os bedre, sagde hun i juli på sit sidste store sommerpressemøde som kansler.

I samme forbindelse slog hun fast, at det bliver op til landets næste regering at gøre mere for at digitalisere Tyskland:

– Der er meget, der skal gøres, sagde Merkel.

Efterfølgerens opgave

Efter alt at dømme bliver det op til enten partifællen Armin Laschet eller SPD’s Olaf Scholz at gøre det.

De er ifølge meningsmålingerne de mest sandsynlige bud på en ny tysk kansler efter valget til Forbundsdagen 26. september.

Laschet har allerede lovet, at han vil fremskynde digitaliseringen af den offentlige forvaltning og oprette et digitaliseringsministerium. Hurtigere internet er “en prioriteret opgave de kommende år”.

– Det er ikke en acceptabel tilstand for et land som Tyskland, sagde CDU-lederen i en tv-debat 12. september.

Scholz har til Handelsblatt sagt, at han ikke har planer om et særskilt ministerium, men at han i tilfælde af en valgsejr personligt vil tage sig af digitaliseringen som kansler, da det er et område, der “har brug for lederskab”.

Men ifølge Lykke Friis er det tvivlsomt, om tilgangen vil blive markant anderledes alene som følge af udskiftningen på kanslerposten.

Hun henviser til, at Laschets CDU-parti har haft kanslerposten siden 2005, og SPD med undtagelse af fire år har været en del af regeringen siden 1998. Olaf Scholz har endda været minister og vicekansler.

– Jeg tror nærmere, at det store folkelige pres og erkendelsen af at være sat langt bagud kan gøre det til en mærkesag. Uanset hvem der bliver kansler, vil det blive et mere afgørende tema end tidligere, siger Lykke Friis.