fbpx

I årevis har politi og christianitter bekriget hinanden – men nu blæser nye vinde over fristaden

I 50 år har de leget katten efter musen, betjenten efter christianitten.

Selvom det er mejslet ind Christianias grundlov fra 1971, at vold og våben ikke tolereres på fristaden, har de to ting i årenes løb været en uløselig bestanddel af christianitternes liv.

Hvad enten det har været i form af betjentens knippel eller christianittens kasteskyts. Eller den kriminelles pistol.

Men tiden er foranderlig, og på det seneste er nye og mildere vinde blæst over forholdet mellem politiet og beboerne på den gamle Bådsmandsstrædes Kaserne på Christianshavn.

Det fortæller flere christianitter og politiet til TV 2.

Fra to til én front

Tommy Laursen er en garvet christianiabetjent, der første gang satte sine politistøvler på fristaden i 1988. I dag er han chef for politiets indsats på Christiania.

For ham at se har Christiania ændret sig meget de seneste ti år. I den rigtige retning vel at mærke.

Da Tommy Laursen og hans kollegaer udførte arbejde på Christiania for ti år siden, oplevede de at blive mødt med modstand fra to fronter: pusherne på den ene side og christianitterne på den anden.

Men for omtrent halvandet år siden skete der en ændring, fortæller han.

– Vi havde en løbende snak med christianitterne om, at vi havde i sinde at arbejde længere inde på Christiania. Nu går vi med uniformer, ikke kun i civilt, og vi ser langt færre konflikter end tidligere.

– Det har gjort, at antallet af voldsomme hændelser mod politiet er faldet markant. Siden september sidste år har vi kunnet patruljere to og to overalt på Christiania med blød hat, siger Tommy Laursen.

At politiets tilstedeværelse har ændret sig, har christianitterne også bemærket. Navnligt at forholdet mellem christianitter og betjente er blevet mindre voldsomt.

– Jeg kan godt genkende det med, at politiet nu kun kæmper mod én front. Betjentene er begyndt at skelne mellem Pusherstreet på den ene side og det gode Christiania på den anden, siger den 68-årige christianit Jane Weltz til TV 2.

Hun husker dog stadig tidligere tiders voldsomme konfrontationer, hvor politiet kom i fuld kampuniform og skræmte fristadens børn.

– Så havde vi nogle møder med Københavns Politi om, at det ikke var okay. Det har heller ikke været sådan i nogle år nu, siger Jane Weltz.

Mange års voldsomme konfrontationer har også sat sig i kroppen hos den 26-årige christianit Fleur Frilund, der er bosat med udsigt til Pusherstreet. Hun har dog også lagt mærke til en ændring i tingenes tilstand.

– Jeg kan egentlig godt følge dem i, at der er blevet mere stille og roligt. Men jeg tror mere, det skyldes, at vi christianitter er blevet tyndslidt af politiet og deres aktioner, siger Fleur Frilund, der har boet på Christiania de sidste fem år og kommet på fristaden i endnu længere tid.

Hun er samtidig skeptisk over for, om forandringerne vil vare ved.

– De gange i Christianias historie, hvor politiet har fremstrakt en hånd i vores retning, har de haft en knippel i den anden, siger hun.

Ingen måde at fejre fødselsdag på

Faktisk gider christianitterne ikke rigtig snakke om volden. Er det virkelig en måde at fejre fødselsdag på, spørger de, da TV 2 ringer i forbindelse med jubilæet.

– De fleste af os er trætte af altid at skulle kommentere på volden, som foregår på Pusherstreet. Så skal vi kommentere på noget, politiet har sagt, og så får de altid det sidste ord, siger Fleur Frilund.

Hun bakkes op af Jane Weltz.

– Det eneste, I journalister har fokus på, er Pusherstreet, og hvorfor vi ikke bare kan lukke den. Det gode liv på Christiania bliver aldrig beskrevet, siger hun.

Christiania er ikke lig med Pusherstreet, og det har medierne ikke forstået, lyder budskabet.

Selvom christianitterne hellere vil tale om fristadens unikke kultur og fællesskab, blev de en sommernat i år igen tvunget til at forholde sig til volden i deres bydel.

‘Nok er nok’

3. juli blev en 22-årig mand nemlig dræbt i Pusherstreet. Manden var en af Christianias egne beboere, fristaden blev rystet, og det satte gang i en bevægelse.

‘Nok er nok’ blev bevægelsen døbt, og flere hundrede christianitter har løbende skrevet under på et manifest, der cementerer, at underskriverne ikke længere vil lægge jord til ”Storkøbenhavns hashsupermarked”.

Opgøret kommer efter en periode, hvor en øget uro har indfundet sig omkring Pusherstreet.

I takt med at forholdet mellem politiet og christianitterne er tøet op, er miljøet omkring Pusherstreet blevet hårdere, og nye grupperinger er rykket ind på det lukrative hashmarked.

Senest har Ekstra Bladet og Berlingske kunnet berette om, hvordan bandefolk med tilknytning til den ellers forbudte gruppering Loyal To Familia har tiltvunget sig magten over en hashbod i Pusherstreet.

Politiinspektør Tommy Laursen vil ikke komme ind på, hvilke konkrete grupperinger politiet ser i Pusherstreet, men han siger, at de grupperinger, man ser i det øvrige københavnske bybillede, også er at finde på Christiania.

Efter opholdsforbuddet blev hævet på Christiania i april, er politiet tilmed begyndt at gøre uvanlige fund, når de rydder hashboderne.

– Nu finder vi både stik- og slagvåben blandt boderne, det gjorde vi ikke så ofte før genåbningen, siger Tommy Laursen.

I forbindelse med drabet på den 22-årige christianit kom politiets og christianitters forandrede forhold også til udtryk, da politiet gik ud og roste beboerne for deres velvilje og “forbilledlige samarbejde” i forbindelse med opklaringen.

Christianias egne børn trækkes ind

Selvom ‘Nok er nok’-bevægelsen har fået stor opbakning, lykkedes det ikke christianitterne på et historisk velbesøgt krisemøde at blive enige om at få smidt rockerne og banderne på porten.

Årsagerne er komplekse, men én forklaring er, at nogle christianitter har en økonomisk interesse i at beholde den organiserede cannabishandel.

Selvom Jane Weltz oplever, at der bliver færre og færre af dem, ser hun også, at det er svært for de tilbageværende at omlægge deres livsstil.

– De kan ikke bare blive en del af gartnergruppen. Christianias timeløn er cirka 167 kroner i timen. Det tror jeg ikke, vi får nogen af dem til at arbejde for. De har oparbejdet en livsførelse, vi ikke kan hamle op med.

Jane Weltz er selv medunderskriver af ‘Nok er nok’. En af bevægelsens bekymringer er også, at christianitternes børn bliver trukket ind i den kriminelle verden.

– Pusherne kan give en 12-årig 1000 kroner for at hente pizzaer. Det er helt ude af proportioner af, hvad en 12-årig skal have.

– Derfor skal vores børn holdes ude af det. Det kan være svært at falde tilbage på en kontanthjælp eller SU, siger Jane Weltz til TV 2.

Selvom christianitterne ikke kan blive enige om at lukke Pusherstreet nu, er de alle enige om, hvad en vedvarende løsning på al volden ville være:

At politikerne legaliserer cannabis.

Hvad er så løsningen?

Fra sin lejlighed med udkig til Pusherstreet har Fleur Frilund kunnet se, hvordan politiet den seneste tid har lukket gaden et par gange om dagen.

Det sker hyppigere omkring lønningsdag, fortæller hun. En enkelt dag talte hun 11 politibesøg.

Mens politiet fjerner hashboder og indsamler mælkekasser, står en kødrand af cannabiskøbere og venter på, at ordensmagten er færdige.

– Lige så snart den sidste betjent er væk, så køber folk bare pot og hash igen, siger Fleur Frilund og kalder den tilbagevendende seance for “absurd”.

– Nu har vi leget katten efter musen i 50 år, og det virker ikke, siger hun og henviser til Albert Einsteins definition på sindssyge: at gøre det samme igen og igen og forvente et andet resultat.

Selvom politiet føler, at der er sket en mærkbar forandring i deres arbejdsvilkår den seneste tid, nærer politiinspektør Tommy Laursen heller ingen naive forestillinger om, at man kan komme hashhandlen endeligt til livs.

– Jeg er ikke blind, jeg ved også godt, at der er en efterspørgsel på cannabis. Vi oplever dog ikke, at efterspørgslen er blevet større, siger han.

Skulle det lykkes christianitterne at lukke for hashhandlen i fristaden, vurderer Tommy Laursen, at vi ikke vil opleve et nyt Pusherstreet åbne andetsteds i byen.

Skulle en lukning ske, ville politiet faktisk stå med helt anden opgave, som det ville kunne løse med færre ressourcer, vurderer politiinspektøren.

– Der er et ret langt indløb til Pusherstreet, når vores betjente kommer ind. Så pusherne kan nå at gemme deres varer væk, inden vi når ind til dem. Den mulighed har man ikke ret mange andre steder i København. Men uanset hvad, så vil vi altid have en indsats mod den organiserede hashhandel.

Han afliver samtidig myten om, at det skulle være i politiets interesse, at hashhandlen er samlet ét sted i København.

– Jeg kan se, at vi kan håndtere hashhandlen i Nørrebroparken uden særligt mange ressourcer og uden det store besvær, siger politiinspektøren.

Om det nogensinde lykkes ‘Nok er nok’-bevægelsen at smide den organiserede hashhandel på porten, må tiden vise.

Politiet har i hvert fald tilbudt sin assistance, skulle christianitterne beslutte sig for at lukke Pusherstreet.

Men den logik forstår Jane Weltz ikke.

– Når det ikke er lykkedes for politiet, der har våben og penge, at lukke Pusherstreet, hvordan skulle det så lykkes for 700 mennesker med hjemmestrikket tøj og jobs ved siden af? spørger hun.