fbpx

I 15 år har de diskuteret boliger på Ærø – nu kan der være fundet en løsning

Coronapandemien og de mange måneders nedlukning, der fulgte med, har i den seneste tid gjort, at mange har fået øjnene op for charmen ved at have hus væk fra byerne.

Det har man i den grad kunnet mærke på Ærø, hvor boligmarkedet har fået fart på under pandemien. I 2020 steg kvadratmeterprisen på solgte huse med 41 procent i forhold til 2019.

Det er en noget andet situation, end øen stod i for bare få år siden.

– Det er et spørgsmål, der har været diskuteret i årevis, siger Lennart Mogensen (V), der er formand for Teknik-, Miljø- og Havneudvalget på Ærø.

Han fortæller, at problematikken har været på dagsordenen i mere end 15 år.

Tilbage i 2016 havde man så store problemer med at sælge boliger på øen, at den daværende kommunalbestyrelse besluttede at gøre det muligt, at man kunne sælge alle huse – på nær dem i den gamle bydel i Ærøskøbing – som fritidshuse. Det gjorde man, da flere huse stod ubrugte og var i forfald.

Konkret besluttede man, at man ikke ville håndhæve reglerne de steder, hvor der er krav om, at huse skal være helårshuse. Det gjaldt både boliger, som var omfattet af lokalplaner, og for de boliger, hvor reglerne kommer fra såkaldte servitutter.

Beslutningen betød, at hvis man købte et hus, hvor lokalplanen sagde, at det skulle anvendes som helårsbolig, kunne man alligevel godt bruge det som feriehus.

Nu hvor der er rigeligt salg i boligerne, frygter lokalpolitikerne, at man ender med at have en ø fyldt med fritidshuse i stedet for et lokalsamfund, hvor folk er på øen hele året. Hvordan man skal løse problemstillingen, har man dog ikke kunnet nå til enighed om i kommunalbestyrelsen.

Forhandling under pres

Lennart Mogensen fra Venstre, Inga Blom Madsen fra Ærø Plus, Leo Holm fra Konservative og Jens Weiss, som er løsgænger, var alle fire inviteret til at diskutere problemet hos TV 2 Fyn.

De fire politikere havde 20 minutter til at nå til enighed, og trods lidt indledende vanskeligheder lykkedes det politikerne at gøre netop det.

Derfor har de besluttet at gå videre med et forslag om, at man igen håndhæver reglerne om helårsbolig.

– Jeg kan godt se, at når erhvervslivet efterspørger boliger til medarbejderne, så skal vi gøre et eller andet, siger Leo Holm.

I første omgang handler det om de ejendomme, der ikke hører under lokalplaner og er bundet af såkaldte servitutter. Sagen har været behandlet i Teknik-, Miljø- og Havneudvalget, og det skal nu igennem Økonomiudvalget, inden det når byrådet i november.

Men ifølge Lennart Mogensen regner man også med at kunne nå i mål med igen at håndhæve lokalplanerne på øen, så fremtidige købere igen vil være pålagt at benytte huse som helårsbolig.

Kongstanken

At der skulle findes en løsning på 20 minutter, lå ikke umiddelbart i kortene, da partierne har haft svært ved at blive enige om, hvordan man ville løse problemet. Derfor kom det også som en stor overraskelse for flere af politikerne, at det lykkedes.

Der har været uenighed om, hvorvidt man kunne lave reglerne om med tilbagevirkende kraft, hvilket Jens Weiss har argumenteret for, mens blandt andre Venstre var imod.

– Jeg tænker i situationen, at “det kan da ikke være rigtigt, at vi kan få overtalt Jens Weiss til at gå med det, vi egentlig gerne ville”, siger Lennart Mogensen (V).

Men Jens Weiss føler også, han har fået, hvad han kom efter.

– Det har været min kongstanke i lang tid, så jeg var da udmærket tilfreds.

De fire politikere repræsenterer tilsammen 9 ud af kommunalbestyrelsens 15 pladser. Derfor regner Lennart Mogensen med, at man kommer i mål med at gøre idéen til virkelighed inden for kort tid:

– Vi vil gerne have det skrevet ind i vores kommuneplan. Den skal helst være færdig inden 1. januar 2022, og det regner jeg med, vi når.