Disse emner kan afgøre tysk valgkamp – et er overraskende forsvundet fra toppen

Søndag skal tyskerne sætte deres kryds på stemmesedlerne og vælge en ny kansler efter 16 år med Angela Merkel i spidsen.

Det sker med størst vægt på partiernes klimapolitik, efterfulgt af temaerne coronavirus og udlændinge.

Sådan så det ikke ud ved seneste valg for fire år siden. Dengang tog udlændingepolitik førstepladsen efterfulgt af pension og social ulighed.

– Emnerne siger noget om, at tyskerne er optaget af de problemer, som er tæt på dem, fortæller TV 2s korrespondent i Tyskland, Uffe Dreesen.

TV 2 har set nærmere på de tre emner, som i år er løbet med størst opmærksomhed hos vælgerne

1. Guldmedalje til klima

I år har klima vundet titlen som det største emne i det tyske valg. Det overrasker, idet klima lå på syvendepladsen for fire år siden bag arbejdsløshed og sundhedsområdet.

TV 2s korrespondent siger, at den globale fokus på klima de sidste par år har spillet en afgørende rolle for klimaets førsteplads. Derudover kan tyskerne mærke konsekvenserne af klimakrisen tæt på.

– Der var voldsomme oversvømmelser i Tyskland for lidt siden. Derudover er der egne i Tyskland, hvor der er tørkeproblemer. Det gør det besværligt at dyrke afgrøder, udtaler Uffe Dreesen.

Hos de tre førende partier i det tyske valg fylder klima på dagsordenen.

Partierne CDU og SPD har et mål om at gøre Tyskland klimaneutralt i 2045. De ønsker også at udfase kul inden 2038.

SPD’s kanslerkandidat, Olaf Scholz, har i tv-debatter foreslået at fremrykke datoen til 2034, men partiet har endnu ikke bekræftet, om de vil gøre det.

Klimabeskyttelse er den helt store mærkesag for partiet De Grønne. Partiet ønsker at udfase kul allerede inden 2030. På deres hjemmeside skriver de, at de har et mål om at gøre Tyskland klimaneutralt om 20 år.

2. Coronavirus fylder hos tyskerne

Af indlysende grunde var coronavirus ikke på listen over de største emner i det tyske valg i 2017.

Selvom vi i Danmark har ophævet restriktionerne, ser det helt anderledes ud i vores naboland:

– De lever stadig med restriktioner som eksempelvis mundbind i offentlig transport. Man er bekymret for, om der kommer en bølge mere på grund af deltavarianten, fortæller Uffe Dreesen til TV 2.

I Danmark er 74,2 procent af den danske befolkning færdigvaccinerede. Det samme gælder for blot 63,7 procent af tyskerne.

– Det præger mange menneskers bevidsthed i Tyskland, at så få er vaccinerede. Man ønsker ikke endnu en lockdown, siger TV 2s korrespondent.

I en partilederdebat 29. august gav Armin Laschet fra CDU og Olaf Scholz fra SPD udtryk for, at de er imod obligatoriske vaccinationer.

Annalena Baerbock fra De Grønne udelukkede ikke, at det kan blive en realitet, hvis hun bliver kansler.

3. Udlændingepolitik har mistet betydning

Det tyske valg i 2017 var domineret af udlændingepolitikken, som stod på toppen af podiet dengang. I dag kommer det ind på en tredjeplads.

– Der er ikke en voldsom forøgelse af flygtninge længere, som der var før. Dengang prægede det mediebilledet, men det gør det ikke længere, fortæller Uffe Dreesen.

Talibans magtovertagelse i Afghanistan har resulteret i, at afghanske flygtninge har søgt mod vestlige lande heriblandt Tyskland.

Man skulle tro, at det ville give udlændingepolitikken vind i sejlene, men det har det ikke, udtaler TV 2s korrespondent:

– De afghanske flygtninge er ikke så mange, når man tænker på, hvor mange borgere der findes i Tyskland, så det fylder ikke ret meget hos den tyske befolkning.

CDU er kendt for at være et konservativt parti. Mens mange af partimedlemmerne ønsker en højreorienteret kurs, er partiets kanslerkandidat, Armin Laschet, mere midtsøgende.

Derudover har han også et mere positivt syn på immigration end resten af sine partifæller, siger Uffe Dreesen.

Armin Laschet støttede Angla Merkel, da hun i 2015 åbnede Tysklands døre for over en million asylansøgere. I sommer sagde kanslerkandidaten dog, at situationen ikke skulle gentage sig.

Både Olaf Scholz fra SPD og Annalena Baerbock fra De Grønne er også positive over for immigration.