fbpx

16-årig i kritisk tilstand efter ulykke

En 16-årig dreng er i kritisk tilstand efter en ulykke i Brabrand ved Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge vagtchefen fandt ulykken sted klokken 15.33, da den 16-årige kolliderede med en kvindelig bilist.

Kørte uden hjelm

– En 16-årig ung mand er kommet kørende på en stor knallert eller motorcykel. Han har ikke haft hjelm på og kom kørende et sted, han ikke skulle køre, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Lars Bisgaard og uddyber:

– Han er kørt i busbanen, og kvinden har skullet dreje ind over den i et venstresving, hvor hun ikke har set ham.

Ifølge vagtchefen modtager den 16-årige behandling på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Den kvindelige bilist er ikke kommet til skade.

De pårørende til den 16-årige er underrettede.